Tonerpatroner indeholder komponenter, der er følsomme over for lys, temperatur og fugtighed. Samsung foreslår, at du følger disse anbefalinger for at sikre optimal ydelse, højeste kvalitet og længste levetid for din nye Samsung-tonerpatron.
Opbevar denne patron i det samme miljø som printeren skal anvendes i. Dette bør være under kontrollerede temperatur- og luftfugtighedsbetingelser. Tonerpatronen bør forblive i den originale, uåbnede emballage, indtil den installeres. Hvis den originale emballage ikke er tilgængelig, skal du dække patronens øverste åbning med papir og opbevare den i et mørkt rum.
Hvis tonerpatronens emballage åbnes, før den skal bruges, vil lagringsholdbarheden og brugstiden nedsættes væsentligt. Opbevar ikke tonerpatronen på gulvet. Hvis tonerpatronen tages ud printeren, skal den altid opbevares som beskrevet i følgende instruktioner.
Opbevar patronen i beskyttelsesposen fra den originale emballage.
Opbevar den vandret med den samme side opad, som når den er installeret i maskinen.
Opbevar ikke forbrugsstoffer under følgende forhold:
I temperaturer over 40 °С.
Relativ fugtighed på mindre end 20 % og over 80 %.
I et miljø med ekstreme ændringer i fugtighed eller temperatur.
I direkte sollys eller rumbelysning.
På støvede steder.
I en bil i længere tid.
I et miljø med korroderende gasser.
I et miljø med saltholdig luft.
Rør ikke ved overfladen på den fotoledende tromle i patronen.
Udsæt ikke tonerpatronen for unødvendige rystelser eller stød.
Drej aldrig tromlen manuelt, specielt ikke baglæns. Det kan medføre intern beskadigelse og spild af toner.
Samsung Electronics anbefaler ikke eller godkender ikke brugen af ikke-Samsung-tonerpatroner i printeren, herunder tredjeparts patroner og genopfyldte eller genfremstillede tonerpatroner.
![]() |
|
Samsungs printergaranti dækker ikke skade på maskinen, der er forårsaget af brugen af ikke-Samsung-tonerpatroner eller af genopfyldte eller ”genfremstillede” tonerpatroner. |
Den anslåede patronlevetid for tonerpatronens (eller billedenhedens ydelse) afhænger af, hvor meget toner udskriftsjob kræver. Det faktiske antal udskrifter kan variere afhængigt af udskriftstætheden på de sider, der udskrives, driftsmiljøet, procentdelen af billedområdet, udskriftsintervallet, medietypen og/eller mediestørrelsen. Hvis du f.eks. udskriver meget grafik, vil tonerforbruget være højere, og du vil måske få brug for at udskifte patronen oftere.